-

Roder rundt med mit CMS …

Posted by QueenIce on 13. november 2009 in Det løse

ER altså ikke altid nemt at få skidtet til at se ud som jeg vil have det … men jeg figther videre ^^

 
-

Green Light District Festival 2007 – The making of…

Posted by QueenIce on 16. april 2007 in Musik

Danmarks første og største kristne heavy metal festival er officielt ovre nu. Hold da op et brag af en fest. Det hele startede i februar hvor Andreas Larsen kom hjem til mig for den sædvanlige lasagne og et glas rødvin som vi har tradition for at få når vi ses til mad. Under maden fortalte Andreas at den weekend vi havde booket fra Assaulting Vanity til festival, kom Pastor Bob altså til Danmark. Så hvis vi ikke lavede en festival den weekend, så ville han synes det kunne være fedt at have en dag, hvor folk kunne komme og høre Bob tale lidt og så kunne Barricades måske spille. Bare lige en lørdag. Jeg greb med det samme tanken og så bryggede jeg ellers højlydt videre på idéen; Hey så skal vi også have det og det band med og så vil dem fra Sjælland jo nok gerne have at man kan sove der, tror du ikke vi kan … Ja derfra kom idéerne bare væltende og vi var officielt i gang med at planlægge Danmarks første kristne metalfestival.

Efter den dag hvor idéen fødtes, blev der brygget på sagen fra både Andreas’ og min side. Mobilerne blev flittigt brugt til at skrive beskeder om ditten og datten og der blev ringet rundt for at sætte ting på plads som vi liiiiige var kommet i tanke om kunne være fedt at gøre.

Vi startede med helt tom kistebund og bad over at få penge til det hele. Vi bad også om at Gud ville stoppe det så tydeligt at vi ikke ville være i tvivl, hvis der af en eller anden årsag var en grund til at han ville stoppe det. Det skete dog aldrig… heldigvis. Hvis ikke det her skulle være noget, så måtte Gud stoppe det i stedet for at vi gik igennem det hele og så kom ud i den anden ende med et kæmpe underskud eller nederlag fordi det ikke var det Gud ville have der skulle ske. Lige meget hvad vi fandt på af ting og sager, lod det bare til at lykkes hver gang. Det var meget vildt at opleve at da jeg skrev til bandbookingen, så havde de lige de bands vi gerne ville have med og bandene ville gerne komme og de var slet ikke så dyre som vi troede. Da Andreas ledte efter et sted vi kunne være, åbnede der sig en mulighed for at være på Djurslands Efterskole helt gratis. Jo tak, det ville vi rigtig gerne, det var jo ikke lige til at sige nej til, når de nu stillede elever, der kunne slæbe, en pedel og en hel skole gratis til rådighed. Fjellerup er ikke verdens største by men det lykkedes alligevel folk at finde dertil, hvilket vi er glade for.

Det blev til hele 7 bands, 4 gange undervisning ved Pastor Bob, 80 deltagere, 1 blåt øje, 2 flækkede læber og 2 blodtude og hele to koncerter med Barricades, da TV2-nyhederne kom og filmede søndag morgen til et indslag på TV2… Det var slet ikke dårligt. Det må vi se om ikke vi kan gøre igen… Eller jeg kan i samarbejde med nogen andre, da Andreas jo rejser til the US til sommer…

Mon ikke vi får en metalfestival igen næste år? Jeg er liiiige ved at tro det.

 
-

I am not cool

Posted by QueenIce on 10. april 2007 in Musik

Hvor ufedt, noget man har brugt tid på at sidde og skrive og så kommer der en eller anden fed tabernar-bot og overskriver det med dumme hjemmeside-adresser, tak for bras da …

 
-

Be•bop•a•lula

Posted by QueenIce on 18. marts 2007 in Livet

Hvem skulle tro at en søndag som den her, hvor det regner og blæser og generelt er: ‘Bliv-hjemme-og-drik-kakao-vejr’ faktisk kunne ende med at blive så fantastisk som den gjorde… Jeg vågnede helt af mig selv for en gangs skyld… vækkeur til hverdag og tja jeg bor jo i kollektiv og har værelset klods op af køkkenet, så det klarer de andre for mig i weekenderne … men i dag vågnede jeg da jeg var klar til at vågne. Det i sig selv er jo skønt. Så var der mælk i køleskabet … jubii det smutter jo engang imellem at der er det søndag morgen, men nej i dag var der iskold mælk til mig. Godmorgen Is.

Efter morgenmaden begyndte en lille nervøsitet at brede sig… inde bag de blå øjne sad tanken om at skulle se noget jeg ikke havde set før. Noget … jeg mener én, jeg ikke har set før. Jeg bilder mig selv ind at jeg ikke duer til at se et menneske efter at have lært vedkommende at kende så godt over nettet, men der var ingen vej udenom, han havde jo foræret mig en billet til den musical han spiller med i… og jeg ville jo også gerne. Men der er jo vildt mange tanker der breder sig i hovedet på mig. Skidt, af sted med mig… nederdel eller bukser? … hallo det kan være ret ligemeget, kom nu bare ud af døren.

Så var vi inde ved Musikhuset, Rebekka og jeg. Der var godt nok mange mennesker som skulle se hvad de her folk kan præstere på en scene. ‘Et par billetter ligger til os i Christoffer Brodersens navn’ siger jeg til damen bag disken og hun henter dem og smiler til mig og ønsker os en god forestilling. Vi sætter os ind og jeg kigger lidt sjovt på en fyr, der nærmest kravler hen over mig for at komme ind og sidde… jeg synes jeg har set ham før. Det viste sig at være en ven til selv samme fyr som jeg skulle ind og se performe. Så begynder forestillingen: Be•bop•a•lula … Rigtig rock’n’rool vælter bare ind over os, som om de folk aldrig havde lavet andet. Jo sangene kender jeg da godt… Ok ok jeg siger dig bare at hvis du siger til nogen at jeg sad og trampede i takt under hele den her forestilling, så må jeg hellere nægte, det gavner jo ligesom ikke mit image som metaller at sidde og rocke med på 50’er musik og Ulven Peters sang vel … hehe… Lige før første akt er ovre synger Brode så: The Great Pretender og folk sidder med åben mund og polypper og jeg er ret så imponeret. Så er der pause og Brodes mor kommer ned og hilser på mig… jeg er lidt overrasket over at hun kan kende mig, men ok jeg tror jeg ærligt kan sige at af alle de mennesker i den sal, så er jeg nok den eneste, der lytter til metalmusik, så jeg var nok ikke så svær at finde. Og hun forsikrede mig om at hun også havde læst på denne side, så jeg tænker at hun skal have hele historien, for jeg har en idé om at hun kan finde på at læse her igen, nu Isen ikke er så ukendt for hende mere. 

Efter forestillingen overvejede jeg om jeg skulle stikke af, for jeg havde på ingen måde lyst til at blive kaldt ned i en eller anden garderobe for at hilse på Brode mens hans forældre og venner sad der… det kunne jeg bare slet ikke lige overskue. Jeg er jo genert af natur og hilser helst på folk første gang i trygge omgivelser… Alt imens jeg stod og overvejede at stikke af siger Rebekka: ’Han kommer derhenne’ og peger hen i den anden ende af musikhusets store foyer. Jeg vendte mig om og genkendte godt Margit, Brodes mor. Brode går hen imod mig og smiler stort og slår armene ud, så jeg forventer at han stikker mig et kram egentlig. Et stort og langt kram fik jeg. Det var skønt, så har jeg det godt igen. Så var det godt jeg ikke stak af. Så kom moren og faren også lige. Faren med sætningen: Hej, der er mig, der er faren. Det jeg tænkte på, da jeg tog derfra og mens jeg sad og spiste aftensmad, var forholdet mellem Brode og hans forældre. 

Da min mor havde fødselsdag i september sagde Brode til mig: Is! Hils din mor og sig tillykke med fødselsdagen… mit svar til det var: Ja det skal jeg nok, men jeg tror da ikke min mor ved hvem Brode er… en lettere skuffet Brode i den anden ende sagde: Nå… hmm Brodes mor og far ved da godt hvem Isen er. Det gav mig lidt at tænke over og i dag fik jeg så igen noget at tænke over, for Margit havde sendt mig en e-mail for et par dage siden og skrevet at det kunne være vi lige fik hilst på hinanden nu vi skulle til den samme forestilling. Tænk hvis min mor tog så meget del i mit liv, tænk hvis jeg synes min mor skulle vide hvem jeg omgås, tænk hvis hun synes det var spændende at tage del i mit liv, tænk hvis alle folk var så modige og imødekommende som Margit da hun skrev den e-mail, tænk hvis alle havde sådan en skøn og kærlig familie som Brode har, tænk hvis forældre og deres børn tog så meget del i hinandens liv som Brode og hans familie gør. Det var rigtig skønt at mærke og faktisk måske i virkeligheden bedre end at se selve forestillingen. Og hey Brode, tak fordi jeg må være en del af dit liv. Og tak fordi du lærer mig noget om livet uden egentlig selv at vide det. Du er en skøn ven :D

 

 www.christofferbrodersen.dk

 
-

Downhere

Posted by QueenIce on 7. marts 2007 in Musik

Hernede… (for jer, der ikke lige er med på det engelske) Downhere spillede på Paletten i Viborg igår. Og min tidligere chef ville give en gratis billet hvis bare jeg kunne transportere mig selv til Viborg. Nå jamen så ringer vi da bare rundt og spørger om nogen skal til Viborg i aften. Jubii det skulle Filip, så jeg hoppede med i bilen der :D … og så ind til koncert.

Leverede de så varen? Ja i allerhøjeste grad. Downhere har bare en afslappet måde at optræde på. Det er bare for nice. De fleste musikere skal holde sig fra at spille kendte bands’ meget kendte numre… men Downhere trådte ud hvor musikere ikke normalt går. ’Beautiful day’ - U2 … den gik rent ind på Paletten. Men ok de gik også ind til ‘We will rock you’ – Queen … og så var stemningen lagt… Ohhh så skal vi ikke glemme da de kørte ‘Rockstars need money’ af … den er altid sjov. Det er så i den sang man virkelig går bagover af forundren over Marc kan gå så højt op og hold tonen så lang tid. Det er virkelig flot og man står tilbage måbene … og så husker man også at man liiige skal købe en CD og lidt af hvert fra salgsbordet. – Hele koncerten sluttede af med to lovsange, som jeg har ladet mig fortælle kom ret spontant, men de havde lige lyst til at fortsætte for vi hyggede os jo lige sådan …

En god oplevelse – og gratis endda … flere af dem tak :D

Downhere

 
-

Green light district

Posted by QueenIce on 6. marts 2007 in Musik

Green light district er nok Danmarks første kristne musikfestival. Og det er Andreas og jeg, der står bag den sammen med Assaulting Vanity … nøøøøj vi er spændte.

Og nu har vi fået bekræftelse fra de sidste bands og derfor har vi offentliggjort hvem, der skal spille… Crimson Moonlight, Frosthardr, Barricades, Magtesløs, Amplified, Threat Chest og 2 surpricebands, hvis alt går vel.

www.assaultingvanity.dk/fesitval.nu – Woooop woooop …

(Godt så, nogen har slettet linket … skooood)

 
-

Solskin efter snedage

Posted by QueenIce on 1. marts 2007 in Livet

Årrh hvad solen skinner og det midt i min træthed og mangel på lyst til at arbejde… men solen skinner … er det ikke fantastisk? … så er det nok snart forår og tid til at blive lidt kåde… hvilken herlig tid. Farvel vinterdeprission, goddag sommerbrune arme.

 
-

Jubiii

Posted by QueenIce on 13. februar 2007 in Det løse

*Bukker for folket, der lurer med på mit site*

Ja ja så lykkedes det endelig for mig at få lavet et site jeg synes er godt nok til at du kan få lov at se med.

Kig med og se hvem jeg er, hvad QueenIce Designs kan smide i nakken af dig og alt muligt andet. Kort sagt: Dig, mig og resten af det ukendte.

Ice

Copyright © 2007-2012 QueenIce All rights reserved.